Produktion med dokumentation... på Skagen Havn
FF Skagen's store moderne procesanlæg er placeret direkte ved kajkanten på Skagen Havn - altid klar til at modtage friske fisk fra mere end 50 danske og udenlandske leverandører samt filetindustrien. Alle fangster analyseres og godkendes før råvaren ender i de isolerede råvaretanke.
Produktionen og forædlingen foregår i et fuldt automatiseret procesanlæg, nøje overvåget fra kontrolrummet. Hele processen er underlagt strenge kvalitetsstyrings procedurer efter ISO 9001:2008, ISO 14001:2004 samt HACCP. Mere om certifi-
ceringer.
Laboratorieprøver fra hele processen er grundlaget for, af FF Skagen kan dokumentere færdigvaren med 100% korrekte specifikationer på næringsindhold og fysiske egenskaber.
FF Skagen prioriterer forskning og udvikling højt
I direkte forbindelse med fabrikken ligger vort moderne laboratorium. Det er udstyret med den sidste nye avancerede teknologi, samt en ambitiøs stab af professionelle og veluddannede teknikere, som løbende arbejder på at forbedre og optimere produkter, metoder og processer.
Det gør vi i tæt dialog og samarbejde med vor verdensomspændende kundekreds, danske universiteter og internationale forskningscentre. Et samarbejde, der bygger på gensidig tillid til fordel for alle parter.